Free cookie consent management tool by TermsFeed Update cookies preferences

Mountain Trail blev for første gang introduceret som en officiel hestesport i Danmark, da vi åbnede Danmarks første internationalt godkendte mountain trail-bane herhjemme på Djursland i 2019.

Siden da har vi skabt brands som Horse Park Denmark og Mountain Trail Danmark. Horse Park Denmark er en gruppe af større parker i Danmark, som vi har hjulpet med at opbygge, hvis mål er at fremme Mountain Trail gennem undervisning og kurser.

Mountain Trail Danmark er fokuseret på at udvikle det sportslige aspekt af mountain trail og er den drivkraft for konkurrencer i Danmark.

Mountain Trail er en del af paraplyorganisationen Den Hele Ekvipage, og det er vores mission at vise, at alle aspekter af hestebranchen kan gøres bedre, herunder også vores tilgang til konkurrencer med vores heste.

 

Mountain Trail Denmarks mission er som følger:

Det er vores mission at være frontløber og skabe en hestesport, som beviser, at sport kan udøves empatisk og ansvarligt uden at sætte dyrenes velfærd over styr.
Det er vores vision, at alle udøvere af sporten til fulde accepterer, at hestene arbejder til menneskets fordel. Derfor vil en sportsudøver til enhver tid tilsidesætte egen ambition for sin hests fysiske og mentale ve og vel.
Vi tilskynder tilpasset udstyr, som hest og menneske trives med, i stedet for trendens smarte valg, ligesom vi tilskynder alle stævnedeltagere til at se på ny viden som en udviklingsmulighed i stedet for et nederlag.

 

Du kan lære mere om både Horse Park Denmark og Mountain Trail Danmark ved at besøge deres individuelle hjemmesider.

Horse Park Denmark
Mountain Trail Danmark

Mountain Trail Online

Det er ikke en hemmelighed at vi synes at Mountain Trail er fedt og vi brænder for at formidle viden om hvad Mountain Trail kan gøre for dig og din hest, og gøre det tilgængeligt for alle. I Mountain Trail Online finder du:
Videobiblotek med træningsvideorer med jordarbejde og hvordan man træner mountain trail

Inspiration til, hvordan du kan træne mountain trail derhjemme

Trænings Patterns, som du kan lave derhemme

Inspiration til, hvordan du kan bygge din egen Mountain Trail forhinderinger

Mountain Trail webinar om regler og bedømmelse

Nyt i 2024 - gratis adgang til 4 online Mountain Trail stævne
 

E-BOG – KOM I GANG MED MOUNTAIN TRAIL DERHJEMME

I denne bog finder du det grundlæggende, du skal bruge for at komme i gang med Mountain Trail.

Til at starte med gennemgår vi de grundlæggende regler og principper for sporten. Derefter kan du finde 5 forhindringer, som du kan lave derhjemme for at kunne træne Mountain Trail. Forhindringerne er specielt udvalgt, til at klæde dig og din hest på med de teknikker, der skal til for at klare de fleste af de forhindringer, der findes på en større Mountain Trail bane.

Til sidst finder du 3 patterns, hhv. level 1, 2, og 3, som er lavet ud fra de 5 forhindringer i bogen. Du kan bruge disse patterns til at få en fornemmelse af sværhedsgraden på de forskellige niveauer der findes til et Mountain Trail stævne.

Vi håber, at denne e-bog hjælper dig med at komme i gang med denne fantastiske sport, og vi håber snart at se dig til et af vores mange stævner.

Forfatter: Desirae Rasmussen